Der findes så mange forskellige og mere eller mindre kryptiske ord i den verden, der har med boligforbedringer og miljøhensyn at gøre. Det er til at blive helt tosset af. Der er derfor mange, der kritiserer finansverdenen for at bruge mystiske ord, som almindelige mennesker slet ikke forstår. Med god grund!

Når du går med overvejelser om at energirenovere din eksisterende bolig, bygge nyt eller købe en ny bolig, så får du sikkert hurtigt sved på panden bare ved at tænke tanken. Man behøver jo ikke at forstå det hele, men der er dog et par ord, som er virkelig gode at have fuldstændig styr på. Realkreditlån er et af de ord. Det lyder jo skræmmende, hvis man ikke forstår det. Du behøver ikke forstå alle detaljerne; det skal du have en god finansieringsrådgiver til – din bannkrådgiver, en boligadvokat eller måske en virkelig ferm ejendomsmægler. En fagperson, som du stoler på. Men et realkreditlån er helt klart en af de billigere finansieringsmuligheder, som du kan have virkelig stor gavn af, hvis du skal låne penge til boliginvesteringer af flere forskellige slags.

Prøv at led snakken ind på realkreditlån ved det næste middagsselskab, hvor du er gæst. Du vil opdage, at mange mennesker har et realkreditlån i et af de store realkreditinstitutter, og det er såmænd slet ikke så farligt, som det lyder. Du låner penge til en billig rente i forhold til, når du tager et almindeligt banklån. Det gør det meget sjovere at låne penge, når du ikke føler, at du bliver flået både nu og her og de næste mange år fremover, ikke?

 

Fornuftigt realkreditlån

Det mere tekniske ved realkreditlån er, at det kun indgås med pant i fast ejendom. Du kan derfor ikke indgå den slags lån for at købe et TV eller en rejse til Galapagos. Heller ikke et smukt drømmebryllup kan bookes ved hjælp af realkreditlån – det kan kun lån, der skal bruges til mursten, eller ihvertfald byggeri af fast ejendom. Denne type lån løber som regel også over rigtig mange år – op til 30. Det vælger du, når du indgår lånet.

Når du skal i gang med at bygge udestue eller købe villaen i Vordingborg, vil det derfor være rigtig smart at indgå denne type lån, for det er billigere end banklån. Du kan dog kun financiere op til 80% af boligens værdi med realkreditlån. Resten må du finde i banken, låne af svigermekanikken eller ved at vinde i Lotto. Realkreditinstituttet køber så obligationer for dine penge. De investerer dem simpelthen for dig på finansmarkedet. Dette er realkreditlån meget kort fortalt. Du vil derfor opleve, at ca 80% af dine lånte penge er af denne type lån til en lav rente og over mange år, og de sidste procent er lånt i banken til en høj rente og har kortere løbetid.

Ved et sommerhuskøb er grænsen imidlertid 60% og ved byggegrunde er den helt nede på 40%. Men vær helt rolig – du skal nok lykkes med at finde pengene alligevel, for når du skal energirenovere eller købe en energivenlig bolig, så er det langt nemmere at låne penge, end hvis det er en oliesugende gammel rønne, der er tale om.

Billede: Iki Holygoat

Written by Henrik