Vi skal alle spare. Endda på flere måder. Vi skal både spare på pengene, og vi skal spare på udledningen af CO2. CO2-udledningen er skyld i global opvarmning, fordi CO2 eller kuldioxid, som det også hedder, skaber en tyk dyne rundt om kloden. Den dyne holder på varmen, og derfor stiger temperaturen rundt om jorden.

Isen ved polerne smelter, havene bliver varmere. Den proces er ikke farlig eller unaturlig, men det sker bare alt for hurtigt. Temperaturen stiger hurtigere, fordi jordens dyne bliver tykkere med meget stor hastighed. Det skyldes bl.a. at vi mennesker har et gigantisk forbrug af gas, kul og olie, som ved forbrænding oser på i atmosfæren. Der har vi så problemet.

Vidste du, at 40 % af vores energiforbrug stammer fra bygninger? Kunne du tænke dig at være med til at nedbringe energiforbruget i dit eget hjem på en nem måde, som ikke kræver, at du ændrer en eneste vane?

 

Papiruld er bæredygtig isolation af din bolig

Mange boliger i Danmark er ikke isoleret særlig godt. Det vil sige, at der siver en masse varme ud gennem utætheder i vægge og lofter. Eller også bruger vi varme på at opvarme kolde vægge og lofter, og det er der jo ingen grund til. Dårligt isolerede boliger er slemme på CO2-regnskabet.

Du kan spare tonsvis af CO2 ved at sørge for, at din bolig er godt isoleret, f.eks. med papiruld. Det er genbrugspapir, der blæses ind i hulrum i vægge, i skunken eller på loftet. Det er nemt at få isoleret din bolig med papiruld; du skal bare bestille isoleringen, og så kommer der et firma ud og blæser papiruld ind i din bolig. Bagefter kan du intet se, men alt er forandret. Du forbruger langt mindre varme og sparer både penge og CO2.

Written by Henrik