Der er noget idyllisk over vindmøller. Det er sådan noget med tulipaner, træsko, kornmarker, lange gåture og forklæder. Vindmøller præger et utal af platter i porcelæn, fordi de på mange måder er et symbol på landlig idyl og samtidig moderne liv. De producerer jo energi.

I gamle dage var møller på en helt anden måde en del af dagligdagen, men i dag står vindmøller som regel ude på marken eller i havet, hvor de med gigantiske vinger laver naturlig og bæredygtig energi til os alle sammen.
Vidste du, at du kan få din helt egen vindmølle, som kan stå på din grund og lave strøm til dig?

Kan du forestille dig at sidde på terrassen og nyde synet af en vindmølle lige dér, bagved pæretræet? Det ville være et syn både af økonomisk fornuft og miljøvenlighed. I disse dage er begge dele vigtige at tage hensyn til, og derfor er der god grund til at investere i din helt egen vindmølle.

 

Få en attraktiv bolig

Når du har din egen vindmølle, så producerer du jo din egen energi. Du bliver strømproducerende hjemme hos dig selv, og det endda helt uden at skulle op på en cykel eller gribe et håndsving for at drive et batteri. Vinden gør alt arbejdet for dig, og den blæser jo ofte her til lands. Den kan mere end at tørre dine lagner ude på tørrestativet.

Hvorfor ikke udnytte al den vindenergi til at drive din computer, dine køkkenmaskiner og din hårtørrer? Du kan låne penge til at investere i neutrale boliger, og her er vindmøller virkelig en god måde at bruge pengene på. Det vil desuden også gøre din bolig mere attraktiv, at den er energineutral – og du vil tydeligt kunne mærke glæden ved at være selvforsynende med energi.

Billede: blubee

Written by Henrik